Troldhede hallen er byens trækplaster, og det er her at mange af vores arrangementer foregår. Der bliver hvert år holdt T Lan,partners, fastelavn, Julehygge, fællesspisning og mange andre spændene ting. Når de forskellige datoer er fastlagt, vil du kunne se det på forsiden i byens kalender.
Kontakt Tove på 29414258 for info om leje af hallen/cafeteriet.
2500,- kr. for leje af cafeteriaet
1500,- kr. for leje af mødelokalet.
Incl rengøring og opdækning.
T Lan
T Lan i Troldhede Bliver holdt en gang om året, og bliver drevet af frivillige ildsjæle, som brænder for det her. Der kan være ca 300 mennesker i hallen, og det foregår over en hel weekend. Vi synes selv, at vi har et utroligt godt sted at afholde det, da vi har masser af plads, rigtig hurtigt net fra Waoo fiber, gode og konkurrencedygtige priser over hele linien og ikke mindst hyggelige omgivelser og engagerede folk, der tager sig af hele arrangementet.
Fastelavn
Fastelavn bliver holdt i Troldhede Hallen, og der er altid mange mennesker. Sidste år var der over 200 mennesker, og det er både børn, voksne og bedsteforældre, der kommer og ser de udklædte børn. Børnekoret synger højt og smukt under ledelse af organist Elsebeth Kvistgaard. Orla Villekjær holder gudstjeneste i hallen med stor hjælp fra Kids FC, organisten og Kirkeklovnen. Bagefter er der formiddagskaffe og tøndeslagning. Børnene er delt ind i tre aldersgrupper. Spiren, Turbo, menighedsrådet og Troldhede GIF står bag arrangementet.
Fællesspisning
I Troldhede gør vi meget ud af, at lære hinanden at kende, ung som gammel. Det gør vi med vores fællesspisning som er ca hver 3 måned. Vi spiser sammen, derefter er der hygge og leg for børnene i hallen, imens får de voksne information omkring vores dejlige by, og hvad der rører sig lige nu.