Slem brand i Troldhede

Artikkel fra Dagbladet Ringkøbing/Skjern

Troldhede: Arne Engberg Madsen er heldigvis typen, der kan bevare sit gode humør, så da Dagbladets journalist spørger ham om, hvordan, det står til med hans bil – en Skoda Fabia – svarer han; “Den er blevet lidt lav, som en sportsvogn”.

– Det kan jo ikke hjælpe at miste sit humor. Men det var da en noget chokerende oplevelse. Der var godt nok blus på. Vi var fem til nytårsaften her hos os, min hustru, min søn og svigerdatter samt barnebarn.

Vi havde forlængst været ude at fyre nytårskrudt af, og var gået ind, da vi pludselig lugtede røg. Da vi kommer ud af huset, står garagen, der er bygget sammen med huset, i flammer. Vi ringer 112, og der går nok 15-20 minutter før brandvæsenet kommer. Det er lange minutter. Men heldigvis går der ikke også ild i huset, fortæller Arne Engberg Madsen.

Hans hustru Anny overnattede på Tarm Plejehjem, mens han selv sov hos familien i Troldhede. Anny er syg, og normalt sover hun i en hospitalsseng i hjemmet.

– Jeg er ikke typen, der sover så meget, men i nat er det godt nok blevet til ekstra få timer. Der har været mange tanker, der ligge har skulle vendes, siger Arne Engberg Madsen.

Politiet har afspærret garagen til senere undersøgelser, og parrets forsikringsselskab skal nu vurdere, om det ældre ægtepar, der begge er fyldt 82 år, skal genhuses, mens rengøringen står på.

– Heldigvis var der ingen af os, der kom til skade. Det er det vigtigste, siger Arne Engberg Madsen.

 

Facebook Kommentar

Del denne på Facebook og Mail