Lokal Videoambassadør søges

Sanne og Bo Christensen fra Brandinggruppen er blevet lokale Videoambassadører for RKSK kommune. Det går i al sin enkelthed ud på at filme alle de dejlige ting, der sker i vores by og sende det til “Det gode liv i naturens rige” Derved får vores by en masse omtale, samtidig hjælper vi RKSK kommune med at vise kommunen udadtil.

Vi kunne godt bruge 1 eller 2 personer mere, så vi sammen kan vise, hvilken dejlig by Troldhede i virkligheden er. 

Eneste krav er, at du ikke er med i en forening, men at du vil hele Troldhede. Du skal have lyst til at filme de arrangementer, der sker i Missionshuset, TGIF, Min Købmand, skolen, Seniorklubben, Borgerforeningen, samt alle de andre foreninger og grupper, der arrangerer events i løbet af året.

Vi tilbyder en kop kaffe og en snak, om hvordan du filmer bedst, hvem det skal sendes til osv… Vi aftaler sammen, hvem der filmer og hvornår. Lad os sammen vise RKSK kommune, når vi mødes næste gang til efteråret, at vi kan samarbejde i Troldhede. Det er trods alt det, vi kommer længst med!

Vi glæder os til at høre fra dig, skriv til Sanne på 25328048.

 

Facebook Kommentar

Del denne på Facebook og Mail