Billigt brændstof på vej til Troldhede
Der er udsigt til lange bilkøer, når det danske brændstofselskab Go’on med tankstation på Nr. Viumvej 1A i Troldhede laver event ved tanken på søndag d. 1. marts mellem kl. 11.00 – 14.00.
Her får de lokale nemlig mulighed for at tanke brændstof med en krone i rabat pr. liter.
”Vores eventkonsulenter har 1 kr. med i rabat pr liter brændstof, og de har også gratis sprinklervæske til de første 20 kunder. Derforuden er der gratis merchandise, vand og kaffe med til bilisterne i Troldhede,” fortæller Katrine Møller-Juul Sørensen, Salgs- og marketingskoordinator hos Go’on.
Stort lokalt dansk selskab
Go’on er et forholdsvist ungt firma i branchen, og siden starten i år 2009 er det gået stærkt for det 100% danske brændstofselskab, der i dag har 197 stationer i Danmark. Dermed er Go’on det selskab med tredje flest tankstationer i Danmark.
75% af stationerne ligger i byer med under 2.500 indbyggere, og det har været en bevidst strategi fra Go’ons side.
”Vi er primært rykket ind i de områder af Danmark, hvor de multinationale selskaber er flygtet fra. Der har vi fundet et marked, og det har vist sig, at borgerne i de mindre byer er langt mere loyale over for deres lokale tank, end vi oplever i de større byer. Vi ser det som en vigtig mission at udvikle de mindre samfund, og det gøres blandt andet ved at fastholde eller skabe erhverv i lokalsamfundet,” forklarer Katrine Møller-Juul Sørensen.
Fakta:
Der holdes Go’on event søndag d. 1. marts kl. 11-14 hos Go’on Nr. Viumvej 1A i Troldhede med en krone i rabat pr. liter brændstof og gratis sprinklervæske til de første 20 kunder
Go’on er et 100% dansk ejet brændstofselskab med 197 tankstationer i Danmark.
Yderligere oplysninger kontakt:
Katrine Møller-Juul Sørensen, Salgs- og marketingskoordinator
T: +45 9784 1032 | Dir.: +45 2327 4855. Mail: kjs@goongruppen.dk
Go’on Gruppen A/S
Niels Bohrs Vej 17B | 8660 Skanderborg www.goon.nuwww.goongruppen.dk

