Kulsøen

Kulsøen ved Troldhede

Et skønt naturområde - som har en spændende historie. Det tager ca. 1 time at gå rundt om Kulsøen. Den afmærkede vandrerute er på 2,5 km. 

Hovedparten af området ejes af staten. Et mindre areal her ved sydenden af Kulsøen er i privat eje. 

Vis hensyn til naturen og læg kun affald i affaldsstativerne. Har du selv brænde eller grillkul med, er det tilladt at benytte bål- og grillpladsen ved de opsatte borde og bænke. Bål er kun tilladt på bål- og grillpladsen.

Har du et gyldigt fiskekort, må du i perioden 1. marts - 31. august fiske fra søbredden langs den sydlige del af søen på denj strækning, som er vist på oversigtskortet.

Historien om Troldhede Brunkul.

Brunkul er million år gamle og sammenpressede plantedele. For ca. 15-20 mio. år siden var dele af Midtjylland et kæmpemæssigt sumpet delta. Her var der en frodig vækst af træer og planter der minder om den bevoksning, som i dag findes ved Missisipiflodens udløb i USA.

Træer og plantematerialer i det vandfyldte område blev først omdannet til tørv. Under stort tryk, fra isen fra de efterfølgende istider samt de ovenpå liggende sand- og lerlag, blev disse lag langsomt omdannet til brunkul.

Brunkul, som har en høj brændværdi, var derfor en efterspurgt vare under både 1. og 2. verdenskrig samt tiden herefter. Det skyldes, at Danmark i krigsårene var afskåret fra import af de ellers så meget brugte stenkul fra især England, som var hovedstenen i Danmarks energiforsyning både i industrien og i produktionen af både el og varme.

Den danske stat var med til at sikre energiforsyningen med brunkul i krigsårene. Staten opkøbte eller eksproprierede foruden arealer i Nr. Vium og andre steder også et areal på 61 ha her ved Troldhede.

Det skete efter boringer i undergrunden, som viste, at der her var store mængder brunkul. For ikke at udkonkurrere de igangværende private entreprenører og konsortier, som gravede efter brunkul, og som ofte have investeret store summer i udstyr m.m., blev statens brunkulsarealer brugt som en slags reserve.

Der blev kun gravet kul fra statens lejer, når forsyningerne fra de private entreprenører ikke kunne følge med efterspørgslen. For hurtigt at kunne sætte produktionen i gang, blev overjord og sand på forhånd rømmet af og kørt væk, så der kun var ½-1 meter ned til lagene med brunkul, som derefter hurtigt kunne graves fri.

Der blev flyttet ca. 2 mio. m3 jord. Jorden blev afrømmet ved hjælp af 2 dampgravemaskiner og bortkørt på tipvognstog. I perioden fra 1917-1923 og senere i årene 1941 til 1948 er der gravet brunkul i dette leje. Alene i årene 1941-1946 blev de herfra leveret 345.000 tons brunkul.

Da gravningen blev genoptaget i 1941, fik området navnet "Statens gamle leje i Troldhede". Overjorden og brunkulene blev opgravet med håndkraft og dampgravemaskiner. Brunkulene blev med hestevogn, lastbil og senere med tipvogne og små lokomotiver kørt ind til Troldhede Station, hvor det blev læsset på jernbanevogne.

Fra stationen i Troldhede, blev der anlagt særlige jernbanespor ud til brunkulslejerne. Ved stationen blev der også bygget en ny brovægt til vejning af brunkulene, som blev afregnet pr. ton kul. Ejeren af jorden fik i perioden omkring 2. verdenskrig ofte 1,- kr. pr. opgravet ton kul.

Der arbejdede mellem 75 og 100 mand her, i en tid hvor arbejdsløsheden samtidig var stor. Ofte kom brunkulsarbejdere langvejs fra, eller de bosatte sig midlertidig i den nærmeste omegn.

Derfor havde byer som Troldhede sin storhedstid i brunkulsårene, hvor der her var et pulserende liv. Var der ikke husly at få, blev der mange steder tæt ved brunkulsgravene opført barakker eller simple skure, som gjorde det ud for en ofte meget primitiv bolig for brunkulsarbejderne og måske også familien. Når lønningsposen blev afleveret, blev der også drukket både øl og brændevin.

De fleste har vel også hørt om terningspillet 6´eren, som også var en af de fornøjelser, som nogle brunkulsarbejdere gav sig af med, med større eller mindre held.

Tilplantning i brunkulslejet.

I tilladelsen til gravningen var der stillet vilkår om tilplantning eller genskabelse af arealet til brug for landbrugsformål. Disse vilkår blev stillet, for at forhindre sandflugt til de omliggende marker og ind over Troldhede By.

I dette brunkulsleje, er der dog ikke mange sandtipper tilbage, da staten som led i gravearbejdet stort set har udjævnet de opgravede bunker af sand. Da gravning ophørte i 1948, blev der sat gang i at genskabe landskabet. Allerede tidligere i 1935 blev de første ca. 5 ha tilplantet af Hedeselskabet.

I 1945 overgik "Statens gamle leje i Troldhede" til Jagtfonden og i 1950 begyndte tilplantningen for alvor. Først blev der sået gyvel på arealet for at tilføre jorden kvælstof, som efter nogle år blev tilplantet. Tilplantningen blev ledet af arboretforstander Syrach Larsen og forstkandidat Georg Schlätzer.

Der blev både plantet for at forhindre sandflugt, men også for at afprøve forskellige udenlandske arter, der var egnede til vildtplanter og som foder for fugle og dyr. Georg Schlätzer hentede frø hjem fra udlandet. Disse frø kom bl.a. fra Nord- og Sydamerika. De blev først sået i planteskoler og herefter plantet ud. Nogle af de indførte arter klarede sig i det golde sand, mens andre gik ud.

Du kan derfor her være heldig at finde arter som Masutbirk, rododendron, tulipantræer, azalea, mosepors, amerikanske blåbærbuske og mange flere, i alt ca. 400 forskellige. I 1983 trådte en bekendtgørelse i kraft, som udlagde bl.a. området her i Troldhede som vildtreservat. Formålet var at skabe et jagtfrit område for vildtet. Efter bekendtgørelsen var offentlig adgang forbudt.

Bekendtgørelsen blev ophævet pr. 1. januar 2004, da dens indhold ikke længere passede med nutidens brug af området. I 1992 overgik administrationen af statens arealer til Ulfborg Statsskovdistrikt, der senere er lagt sammen med Klosterhedens Statsskovdistrikt.

Fugle- og dyrelivet.

Der er en varieret fauna i det gamle brunkulsleje. Af fugle findes der ynglende knobsvane, gråand, toppet lappedykker og blishøns. En del af Vonå´ens vand løber stadig gennem Kulsøen, som er med til at holde dele af søen fri for is, hvis der ikke kommer hård frost. Derfor tiltrækker søen i vinterhalvåret fugle som: Krikand, troldand, taffeland,,hvinand og stor skallesluger. I træktiden kan du være heldig, også at få et glimt af fiskeørnen, som flere gange er set i området. I og tæt på Vonå´en er også den sjældne vandstær set flere gange. Af pattedyr findes ud over råvildt også ræv og hare. Desuden er odderen set flere gange ved Kulsøen. I Kulsøen findes bl.a. geder, aborre, skaller, brasen, ål og ørreder.

x
Glædelig jul og godt nytår
Troldhede.nu ønsker alle i Troldhede og omegn en rigtig glædelig jul.